lørdag den 31. december 2011

Godt nytår!

Kære læsere. Jeg ønsker jeg et rigtig godt nytår derude i det danske ganske land. Nu er håret sat og makeup'en lagt og lige om lidt går margrethe på. Jeg glæder mig! Så skal der sippes whisky sour drinks. Min yndlings. Skål og alle de bedste ønsker for 2012!

fredag den 30. december 2011

Mod Kbh

Imorgen er det nytårsaften. Hvis i nu ikke sku ha opdaget det (som om!) og i år skal jeg for første gang holde det i den store stad. Så tasken er pakket med kjoler og fjollede hatte og DSB kører mig lige nu trygt over sundet. Jeg har i øvrigt et af mine nye udsalgs fund på fra samsøe samsøe, som i måske kan ane. En fin, pink strik, præcis som jeg har ledt efter i et par måneder efterhånden.

Jeg har i øvrigt fået trænet endnu en omgang med Nike Training Club. Er nu oppe på træning 3 dage i træk. Det er dæleme længe siden det er lykkedes! Har også pakket sko og træningstøj så jeg lige kan nuppe en omgang imorgen inden den store aften. Den app er altså intet mindre end fantastisk. Og ja. Den virker altså. Synes sku allerede mine baller har fået sig et lille løft. :)

torsdag den 29. december 2011

Juleaften


I de sidste mange år, har julen egentlig ikke været noget jeg sådan særligt så frem til. Jo jo, det er da absolut hyggeligt og sådan, men jeg er nok helt klart en mere 'nytårs aften kinda gal'. Men i år, DER har jeg glædet mig! Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg for engang skyld også havde juleferie fra mit studie?

Eftersom mine forældre er skilt har jeg holdt juleaften på et hav af forskellige måder. Forskellige sange, forskellig julepynt, forskellig menu osv. Så det der med, at man har sin egen lille idé om hvad 'den rigtige jul er', den besidder jeg ikke så hårdt. Til gengæld er der én ting jeg altid holder fast i, uanset hvor jeg er i landet og med hvem; jeg går i kirke juleaftensdag. Det skal bare være der, synes jeg. At sidde der i kirken og synge julesange, høre jule evangeliet for 117 gang og lige indsnuse lidt af den der særlige stemning, som er i en kirke. Mmm. SÅ er det jul. For mig altså.

I år var jeg med min mor i Aarhus Domkirke hos Ærkebiskop Kjeld Holm. Og vi fik fint besøg, siger jeg jer! Hele den royale familie dukkede op og storetorv var fyldt med nysgerrige mennesker. Som den pixi-papparazzi jeg nu engang er, ku' jeg da heller ikke dy mig for at smugfotografere den kongelige familie. Man er vel lidt nationalistisk, ikk?




Så kan jeg da ihvertfald huske julen 2011, for dengang jeg sagde 'God Jul Deres Majestæt' til dronningen.

Kirken var fuldstændig proppet med mennesker, så vi endte med at sidde helt oppe ved nadver bænken. Lige foran biskoppen. Kirkelig første parket, kan man vel kalde det. Men det skabte egentlig nogle problemer. For hvordan er det nu liiige etiketten er i sådan en kirke? Især når man skal rejse sig op hele tiden, når præsten prædiker, og man står lige 30 cm fra ham. Skal man så stå lige med fjæset op i manden? Eller skal man vende røven til biskoppen? Hvad er mest høfligt i sådan en situation?


Som i kan se vendte biskoppen ryggen mod mig et par gange. Så jeg valgte at gøre det samme. Tænkte, så stod vi sku' lige. Det gav mig så denne her udsigt:


Som i kan se betød det så, at alle andre i Aarhus Domkirke sad og havde ansigtsretning mod mig. Og det var egentlig også lidt underligt. For de gad jo ikke kigge på mig, de ville hellere se på biskoppen. Men biskoppen er altså en meget lille mand, så det var faktisk ret svært ikke at skygge for hele kirkens udsigt. Så det endte med at jeg stod og dansede lidt frem og tilbage. Bare for ligesom at gøre alle glade. Så sad du tilfældigvis i Aarhus Domkirke juleaften, og så en høj blondine stå og dreje lidt rundt om sig selv oppe ved alteret, så var det altså mig!

Jeg håber i øvrigt at i alle sammen har haft jer en rigtig dejlig jul :)


Follow me on Bloglovin'

Nike Training Club


Jeg har jo haft lidt svært ved at motivere mig selv til at komme ordentlig igang med det der træning. Det skal jeg gerne indrømme. Men nu tror jeg, at jeg har fundet løsningen på alle dårlige undskyldninger. Jeg har nemlig fundet den mest fantastiske trænings app til min Iphone! Nike Training Club hedder den og den er intet mindre end genial! Den indeholder over 60 forskellige træningsprogrammer fra begyndere (læs: mig) til øvede (læs: ønske-mig) i fire forskellige kategorier: get lean, get toned, get strong og get focused. Man vælger så det ønskede program og så guider app'en dig igennem en række øvelser til din egen favorit musik. Der er ovenikøbet indbygget instruktionsvideoer, hvis man lige skulle være i tvivl om hvad "single leg deadlift shoulder press" helt præcis skulle indebærer.




Jeg har før hentet trænings apps ned på min telefon, men jeg synes sku' egentlig de fleste af dem er noget skrammel. Men med Nike Training Club er det nærmest som at have sin egen personlige træner! Jeg har nu prøvet 3 forskellige workouts og trænet i 139 minutter med app'en. Og jeg lover at jeg har været øm og svedig!

Jeg kan stærkt anbefale Nike Training Club, hvis du, som jeg, ikke altid lige kan få din rumpette lettet ned i fitness centret. Jeg hopper bare i trænings-bh'en og mine løbe sko, og så giver jeg den ellers gas ude i køkkenet. Det har også været smart her i juledagene, hvor jeg ikke har været hjemme, at jeg bare kunne have min iphone med, og så træne hvor jeg nu end var. Det kræver ikke noget udstyr i mange af programmerne, men jeg er nu blevet så hooked på det, at jeg overvejer at købe forskellige håndvægte, en måtte osv. Hvis du har en Iphone kan jeg kun sige: prøv det, prøv, prøv det! Det er ovenikøbet gratis. Så er der vist ikke flere undskyldninger tilbage, hva'?


Follow me on Bloglovin'

lørdag den 24. december 2011

Lille Juleaften

Traditionen i Bissens er, at den 23 december holder vi lille jule aften sammen. Så bliver der bagt fjollede kager, lyttet til absolute christmas, åbnet gaver og spillet risk natten lang. Så ved mand at julen er skudt igang!

onsdag den 21. december 2011

No Size Zero. Your Size Hero!

Selvom jeg jo har travlt med mit drømmekrop projekt, så skal denne her blog jo alligevel ikke forvandles til et slankehysteri uden lige. Lade mig gøre det tydeligt: Jeg kan lide kvinder med former!

Ikke desto mindre er det derfor nogen gange skræmmende at se, hvordan tidens tendenser har ændret sig, hvad udseendet angår. Bevares. Sådan har det vel altid været. Og modellerne skal da også være velproportionerede, ja ja. Den kamp gider jeg slet ikke rode mig ud i. Men jeg kan nu alligevel godt blive chokeret når man sammenligner disse billeder med hinanden.

Kig nu først rigtig godt på disse 6 kvinder.
Verdens første supermodeller i 90'erne. Flotte, lækre og smukke kvinder. Og ikke mindst slanke!







Kig så på 00'ernes modeller.
Hvad er de her så, som går ned af catwalken i dag?








Indlægget her handler ikke om, at det er 'nogens skyld' og ih og år, hvor er det hele da også urimeligt og forfærdeligt. For sådan mener jeg det ikke. Men jeg synes det er smadder hamrende ærgeligt, hvis der sidder titusind hvis af piger derude (inklusive mig selv), som bruger alt for megen negativ energi, bekymringer og tanker, på at sammenligne sig selv med noget dybt urimeligt og urealistisk. Piger og kvinder, som er knald hamrende skønne og smukke, bruger al for meget tid på at finde alle deres fejl, og alt for lidt tid på, at se deres skønheder. Jeg ved det, for jeg ser det selv gang på gang hos mine veninder. Alle har vi hver og én vores forskruede ideer om, at vores kroppe er "forkerte". Men hey! Snak lige pænt til dig selv! Det er sku' DIN krop! Jeg kunne da aldrig finde på at sige til mine veninder: "hold kæft din krop den er sku' da helt vanskabt mand!" Men jeg kan sagtens høre mig selv, sige det til mig selv. Hvad fanden er egentlig det for en attitude at ha' over sin krop? Og ikke mindst sit eget selvbillede?

Aretha Franklin har lavet en glimragende sang, der handler om, at de der mænd skulle ta' og få sig noget R.E.S.P.E.C.T. for de der kvinder. Men nogen gange burde vi eddermame også lige tage og respektere os selv lidt også.

Supermodellerne i 1990'erne udtalte, at de ikke stod ud af sengen for mindre end 10.000 $. Om dagen. Det tror jeg sku' de sagde, fordi de vitterligt troede på, at de var det værd, og ikke fordi de mente deres røv var for stor.

Så gå nu ud og løft den pande, ret den ryg, vrik den røv og ryst de bryster.

Jeg er sikker på, at du faktisk er pisse lækker!




Follow me on Bloglovin'

tirsdag den 20. december 2011

Bachelor fest outfit

Jeg har lidt ondt i håret i dag. Men det var det hele værd, for i går var en rigtig god aften. Der blev danset og drukket og fjollet og snakket.

I dag står den på kedelige gøremål, såsom rengøring og oprydning. Omvendt er det sku' egentlig meget skønt, sådan når man har ferie.

Outfit fra igår aftes:











Follow me on Bloglovin'

Follow this blog with bloglovin

Follow nannajenner