søndag den 4. december 2011

Anbefaling: Italianissimo Gl. Munkegade


Fredag kom min veninde fra København forbi. Og det skulle selvfølgelig fejres! Hun tog mig med ned til en fantastisk lille perle af et sted i Århus, som jeg endnu ikke begriber hvordan kan være gået min næse forbi. Stedet hedder Italianissimo og ligger i Gl. Munkegade. Det er et lille og utroligt hyggeligt sted, som sælger lækre italienske produkter - salami, ost, tapenader, marmelade, vin, kaffe osv. Til daglig kan man kigge indenfor til en lille shoppingtur eller bare en italiensk pause. Derudover holder de også Aperativo tapas arrangementer den første og sidste fredag i måneden. For sølle 100 kr kan du komme og mæske dig i tapas og vin fra 16-20. Og det var lige præcis det vi gjorde :)





Det er absolut ikke sidste gang jeg besøger Italianissimo. Maden og betjeningen var skøn og jeg bliver helt sikkert nødt til at eje nogle af deres produkter. Jeg elsker tapas! Så det kan jeg varmt anbefale en anden god gang.


Follow me on Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Follow this blog with bloglovin

Follow nannajenner