torsdag den 29. december 2011

Nike Training Club


Jeg har jo haft lidt svært ved at motivere mig selv til at komme ordentlig igang med det der træning. Det skal jeg gerne indrømme. Men nu tror jeg, at jeg har fundet løsningen på alle dårlige undskyldninger. Jeg har nemlig fundet den mest fantastiske trænings app til min Iphone! Nike Training Club hedder den og den er intet mindre end genial! Den indeholder over 60 forskellige træningsprogrammer fra begyndere (læs: mig) til øvede (læs: ønske-mig) i fire forskellige kategorier: get lean, get toned, get strong og get focused. Man vælger så det ønskede program og så guider app'en dig igennem en række øvelser til din egen favorit musik. Der er ovenikøbet indbygget instruktionsvideoer, hvis man lige skulle være i tvivl om hvad "single leg deadlift shoulder press" helt præcis skulle indebærer.




Jeg har før hentet trænings apps ned på min telefon, men jeg synes sku' egentlig de fleste af dem er noget skrammel. Men med Nike Training Club er det nærmest som at have sin egen personlige træner! Jeg har nu prøvet 3 forskellige workouts og trænet i 139 minutter med app'en. Og jeg lover at jeg har været øm og svedig!

Jeg kan stærkt anbefale Nike Training Club, hvis du, som jeg, ikke altid lige kan få din rumpette lettet ned i fitness centret. Jeg hopper bare i trænings-bh'en og mine løbe sko, og så giver jeg den ellers gas ude i køkkenet. Det har også været smart her i juledagene, hvor jeg ikke har været hjemme, at jeg bare kunne have min iphone med, og så træne hvor jeg nu end var. Det kræver ikke noget udstyr i mange af programmerne, men jeg er nu blevet så hooked på det, at jeg overvejer at købe forskellige håndvægte, en måtte osv. Hvis du har en Iphone kan jeg kun sige: prøv det, prøv, prøv det! Det er ovenikøbet gratis. Så er der vist ikke flere undskyldninger tilbage, hva'?


Follow me on Bloglovin'

2 kommentarer:

  1. Fineste blog! :) Glæder mig til at følge mere med i projektet om "drømmekroppen", er selv med på vognen efter en ALT for 'fed' jul..
    Keep up the good work!

    www.myworldofbeauty.com

    SvarSlet
  2. Hej!

    Har du ikke en e-mail adresse el. lign hvor man evt. kunne kontakte dig vedr. din blog? Har muligvis et tilbud du kunne være intesseret i forbindelse med din blog!

    Alternativt kunne jo du smide mig en mail på Instaflows@yahoo.dk

    Håber på at høre fra dig!

    Kh!

    SvarSlet

Follow this blog with bloglovin

Follow nannajenner