mandag den 19. december 2011

Drømmekrop part IIII


Jeg har fået nogle forskellige spørgsmål i forbindelse med mit drømmekrop projekt, som du kan læse mere om her, her og her.

Her er nogle af spørgsmål jeg har fået, og som jeg nu vil besvare i dette indlæg, da jeg tænkte at der sikkert var andre, som også havde lyst til at høre lidt mere:

-       Har du selv tabt dig meget på et tidspunkt?
-       Hvor meget væske drikker du selv om dagen?
-       Hvor høj er du og hvad ligger du ca på i vægt?
-       Hvad er dit forhold til alkohol?
-       Hvor lang tid har du været sammen med din kæreste (okay – det så ikke liiige krops-relateret J)

Jeg har, som sagt, både prøvet at veje lidt for meget og lidt for lidt. Jeg har både vejet ca 15 kg mere end jeg gør nu, men også ca 7 kg mindre.

Ingen af delene var specielt flot til mig, kan jeg godt afsløre.

Jeg er nemlig ret høj – ca. 179 cm. Lige pt. Vejer jeg ca. 66-67 kg. Mit mål er at ligge fast på omkring de 65 kg – Det giver et BMI på ca. 20, hvilket er i den normale, men lave ende for en pige på min højde. Men det er ikke tallet det i sidste ende handler om for mig længere. Jeg vil bare gerne ha’ en sund krop, med en lidt lavere fedt procent, end jeg har nu, og lidt mere muskelmasse.

Jeg må hellere indrømme, at jeg faktisk er ret dårlig til at drikke væske i løbet af en dag. Men jeg forsøger at drikke væske til alle måltider. Vand kan bare godt lidt kede mig. Min løsning er, at købe noget kvalitets light saft (Ribena kan stærkt anbefales!) og have det stående, sammen med et glas, ved siden af vasken i køkkenet. Så går jeg lige og snupper et glas saft i ny og næ, når jeg kommer i tanke om det.

Mit forhold til alkohol, er nok på samme måde og niveau, som alle andre unge på min alder. Der er jeg sku’ ikke noget særligt. Jeg elsker at feste og jeg elsker at drikke vin med mine veninder. Problemet er jo bare, at alkohol oftest ikke går hånd i hånd med begrebet sund. Det har jeg dog valgt at se lidt stort på, da jeg vil have lov til at nyde mit liv og drikke mig beruset ’ligesom alle andre’. Bare fordi jeg vil være sund og slank, vil jeg altså stadig ikke føle jeg går glip af noget. Meningen er jo heller ikke, at det skal være en decideret kur, men mere en livsstil, som kan holde i det lange løb.

Anways – måden jeg vælger at håndtere alkohol på, er derfor som følgende:

1.     Hvis jeg ved jeg skal drikke om aftenen, sørger jeg for at spise ekstra sundt om dagen eller træne inden. Nogen gange vælger jeg også at bruge min ’spis hvad du vil dag’, som min ’alkohol dag’ i stedet. Dvs at jeg vælger at gå i byen og hygge mig med det, og så fungere det som ’ugens treat’ i stedet for chokolade om søndagen.

2.     Jeg spiser ALDRIG junk efter en bytur klokken lort om natten. Det er oftest også den fede mad på vej hjem, som er virkelig ond ved en bytur, da man oftest indtager rigtig mange kalorier i en pizza slice eller McD burger. Plus at kroppen prioritere at forbrænde alkohol først i din krop. Det vil sige, at maden du spiser bliver ’lagret’ og derfor feder endnu mere.

3.     Jeg vælger oftest de mest kaloriefattige genstande. Det vil sige ren sprut med light sodavand eller som shots – altså ikke sukkershots som gajol og fisk, men rene, stærke shots, som tequila ex. Og så drikker jeg hellere vin end øl. I en flaske vin er der cirka 450 kcal. Og det kan man altså blive jævnt fuld af! Til sammenligning skal jeg drikke 7 øl, for at blive ligeså fuld, men det giver mig også hele 1100 kcal. Den forskel svarer alligevel til en hel times løb på løbebåndet!

4.     Jeg drikke ikke cider, cult, asti eller drinks som strawberry daquiri, pina colada, cosmopolitan osv. Igen skyldes det, at kalorie indholdet er utrolig højt. Køber jeg noget i baren, så er det vodka med danskvand. Også kaldet for ’Skinny Bitch’, da det er modebranchens yndlingsdrink, da der her heller ikke er så mange kalorier i J

Og så til sidst – det ikke relaterede drømmekrops spørgsmål:

Jeg har været sammen med min kæreste officielt i 15 måneder. Men inden vi blev kærester havde vi datet i 2 måneder først. Og så spurgte han mig, under en koncert med Mads Langer, om vi skulle være kærester. Ja. Og så var jeg jo solgt til stanglakrids J Det er jeg iøvrigt stadig. Han er den bedste mand i verden, i mine øjne. Suk. J

Håber i kunne bruge svarene til noget!


Follow me on Bloglovin'

2 kommentarer:

  1. fedt indlæg! :) hvordan tabte du dig dengang du vejede 15 kg mere end du gør den dag i dag? :)

    SvarSlet
  2. Spændende indlæg.. Har selv tit dårlig samvittighed når jeg drikker, og kendte ikke til Skinny Bitch før jeg læste dit indlæg, så det skal da smages :-)

    SvarSlet

Follow this blog with bloglovin

Follow nannajenner