I de sidste mange år, har julen egentlig ikke været noget jeg sådan særligt så frem til. Jo jo, det er da absolut hyggeligt og sådan, men jeg er nok helt klart en mere 'nytårs aften kinda gal'. Men i år, DER har jeg glædet mig! Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg for engang skyld også havde juleferie fra mit studie?
Eftersom mine forældre er skilt har jeg holdt juleaften på et hav af forskellige måder. Forskellige sange, forskellig julepynt, forskellig menu osv. Så det der med, at man har sin egen lille idé om hvad 'den rigtige jul er', den besidder jeg ikke så hårdt. Til gengæld er der én ting jeg altid holder fast i, uanset hvor jeg er i landet og med hvem; jeg går i kirke juleaftensdag. Det skal bare være der, synes jeg. At sidde der i kirken og synge julesange, høre jule evangeliet for 117 gang og lige indsnuse lidt af den der særlige stemning, som er i en kirke. Mmm. SÅ er det jul. For mig altså.
I år var jeg med min mor i Aarhus Domkirke hos Ærkebiskop Kjeld Holm. Og vi fik fint besøg, siger jeg jer! Hele den royale familie dukkede op og storetorv var fyldt med nysgerrige mennesker. Som den pixi-papparazzi jeg nu engang er, ku' jeg da heller ikke dy mig for at smugfotografere den kongelige familie. Man er vel lidt nationalistisk, ikk?
Kirken var fuldstændig proppet med mennesker, så vi endte med at sidde helt oppe ved nadver bænken. Lige foran biskoppen. Kirkelig første parket, kan man vel kalde det. Men det skabte egentlig nogle problemer. For hvordan er det nu liiige etiketten er i sådan en kirke? Især når man skal rejse sig op hele tiden, når præsten prædiker, og man står lige 30 cm fra ham. Skal man så stå lige med fjæset op i manden? Eller skal man vende røven til biskoppen? Hvad er mest høfligt i sådan en situation?
Som i kan se vendte biskoppen ryggen mod mig et par gange. Så jeg valgte at gøre det samme. Tænkte, så stod vi sku' lige. Det gav mig så denne her udsigt:
Som i kan se betød det så, at alle andre i Aarhus Domkirke sad og havde ansigtsretning mod mig. Og det var egentlig også lidt underligt. For de gad jo ikke kigge på mig, de ville hellere se på biskoppen. Men biskoppen er altså en meget lille mand, så det var faktisk ret svært ikke at skygge for hele kirkens udsigt. Så det endte med at jeg stod og dansede lidt frem og tilbage. Bare for ligesom at gøre alle glade. Så sad du tilfældigvis i Aarhus Domkirke juleaften, og så en høj blondine stå og dreje lidt rundt om sig selv oppe ved alteret, så var det altså mig!
Jeg håber i øvrigt at i alle sammen har haft jer en rigtig dejlig jul :)
Follow me on Bloglovin'
