Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2011

Juleaften


I de sidste mange år, har julen egentlig ikke været noget jeg sådan særligt så frem til. Jo jo, det er da absolut hyggeligt og sådan, men jeg er nok helt klart en mere 'nytårs aften kinda gal'. Men i år, DER har jeg glædet mig! Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg for engang skyld også havde juleferie fra mit studie?

Eftersom mine forældre er skilt har jeg holdt juleaften på et hav af forskellige måder. Forskellige sange, forskellig julepynt, forskellig menu osv. Så det der med, at man har sin egen lille idé om hvad 'den rigtige jul er', den besidder jeg ikke så hårdt. Til gengæld er der én ting jeg altid holder fast i, uanset hvor jeg er i landet og med hvem; jeg går i kirke juleaftensdag. Det skal bare være der, synes jeg. At sidde der i kirken og synge julesange, høre jule evangeliet for 117 gang og lige indsnuse lidt af den der særlige stemning, som er i en kirke. Mmm. SÅ er det jul. For mig altså.

I år var jeg med min mor i Aarhus Domkirke hos Ærkebiskop Kjeld Holm. Og vi fik fint besøg, siger jeg jer! Hele den royale familie dukkede op og storetorv var fyldt med nysgerrige mennesker. Som den pixi-papparazzi jeg nu engang er, ku' jeg da heller ikke dy mig for at smugfotografere den kongelige familie. Man er vel lidt nationalistisk, ikk?




Så kan jeg da ihvertfald huske julen 2011, for dengang jeg sagde 'God Jul Deres Majestæt' til dronningen.

Kirken var fuldstændig proppet med mennesker, så vi endte med at sidde helt oppe ved nadver bænken. Lige foran biskoppen. Kirkelig første parket, kan man vel kalde det. Men det skabte egentlig nogle problemer. For hvordan er det nu liiige etiketten er i sådan en kirke? Især når man skal rejse sig op hele tiden, når præsten prædiker, og man står lige 30 cm fra ham. Skal man så stå lige med fjæset op i manden? Eller skal man vende røven til biskoppen? Hvad er mest høfligt i sådan en situation?


Som i kan se vendte biskoppen ryggen mod mig et par gange. Så jeg valgte at gøre det samme. Tænkte, så stod vi sku' lige. Det gav mig så denne her udsigt:


Som i kan se betød det så, at alle andre i Aarhus Domkirke sad og havde ansigtsretning mod mig. Og det var egentlig også lidt underligt. For de gad jo ikke kigge på mig, de ville hellere se på biskoppen. Men biskoppen er altså en meget lille mand, så det var faktisk ret svært ikke at skygge for hele kirkens udsigt. Så det endte med at jeg stod og dansede lidt frem og tilbage. Bare for ligesom at gøre alle glade. Så sad du tilfældigvis i Aarhus Domkirke juleaften, og så en høj blondine stå og dreje lidt rundt om sig selv oppe ved alteret, så var det altså mig!

Jeg håber i øvrigt at i alle sammen har haft jer en rigtig dejlig jul :)


Follow me on Bloglovin'

lørdag den 24. december 2011

Lille Juleaften

Traditionen i Bissens er, at den 23 december holder vi lille jule aften sammen. Så bliver der bagt fjollede kager, lyttet til absolute christmas, åbnet gaver og spillet risk natten lang. Så ved mand at julen er skudt igang!

mandag den 19. december 2011

Julefest med Undervisningsministeren

I fredags tog jeg jo den lange vej til vores store hovedstad, for at optræde til Undervisningsministeriets julefrokost. Hvilket jeg havde været ret så spændt på. For er de mon bare nogle tørre kiks, i jakkesæt, derovre i departementet? Det skulle heldigvis vise sig at være en fest!

Først var der videoblog fra tidligere minister Bertel Haarder, der ønskede god jul, og forsikrede, at han nok skulle vende stærkt tilbage på posten. Dernæst var der tale og fællessang (jo jo, sku'!) ledsaget af nuværende undervisningsminister Christine Antorini. Hun havde selv skrevet den, sangen. Eller som hun sagde: teksten ville nok få 02 på skalaen, men indholdet derimod var lige til en 12'er!

Så spillede vi ellers op til dans med Funkarella, og her kan jeg så afsløre, at selv embedsmænd kan finde ud af at skråle med på I Will Survive på en god aften og moonwalke til gamle Michael Jackson hits. Fedt :)

Bagefter tog vi med videre til deres after party, hvor Rosa Lux var hyret som DJ og der var fri bar for alle pengene. Win! Her var festen lagt sammen med flere departementer og ministerier, og det var altså en rimelig spøjs oplevelse, at se spindoktorere og andre godtfolk fra de høje samfundslag kaste shots i svælget og danse til Medina. Men en fest - det var det!

Her følger lidt billedespam:

1. Rosa Lux giver den gas bag pulten. Rosa Lux har lavet sangen "Min Klub" sammen med Alberte, og af en eller anden mærkelig årsag troede folk, at jeg var Albertes datter. Øh...nej?!



2. Glade embedsmænd og koner på dansegulvet.


3. Min glæde var ekstatisk, da jeg fandt barens sejeste mixer: Frem Klar Cola! Så bliver det altså ikke mere old-school.


 4. Glad Nanna på dansegulvet.


5. Mere glad Nanna.
 


7.  Roadtrip på vejen hjem mod Aarhus igen. Dagen derpå. Med en reperationsbajer i hånden, cheddar oste chips, skyfri himmel og solskin lige ud af motorvejen. Fik helt forårsfornemmelse og pixi-lykke i maven.






Follow me on Bloglovin'

tirsdag den 13. december 2011

Adventsgave: Rituals produkter

Jeg kæmper mig stadig frem med det der bachelor. Pyha. Det er en ordentlig omgang. Om under en uge er jeg fri! Eller fri og fri. Jeg er i hvertfald færdig.

Men nu er det jo jul. Det må vi ikke glemme. (Kan mon overhovedet glemme det er jul i dagens Danmark? ALT er jo jul! Jule-tv, jule-mad, jule-shopping, jule-tilbud, jule-lys, jule-fester, jule-you-name-it!) Og med jul kommer gaver.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke længere tror på julemanden. Eller også tror han ikke længere på mig. Same same, for jeg får ihvertfald ikke nogen pakker af ham længere i min sok.
Derfor er julen jo heldigvis en fremragende undskyldning for at give sig selv gaver. Det er jo kun advent 4 gange om året, ikk?

I adventsgave var jeg derfor så heldig at få 2 gaver af mig selv, som viste sig at være lige præcis det jeg ønskede mig. Katjing!


De indeholdt et duftlys og duftpinde til hjemmet. Jeg har altid synes at sådan noget var lidt fimset, men min kære roomie Kirstine har masser af sådan nogle fine dimser på sit værelse, og der dufter altid så dejligt inde hos hende. Så efter at have sniffet til dem her rigtig mange gange i Magasin gav jeg dem altså til mig selv i gave.



De har henholdvis duftene 'Tea With Love' og 'Under a Fig Tree'. Og det var simpelthen så skønt at komme hjem til et velduftende værelse i dag. Lyset dufter selvfølgelig kun hvis det tændes, men pindene derimod udsender en svag, men behagelig duft hele tiden. Jeg er allerede fan!

Rituals produkterne er ikke særligt dyre i forhold til andre slags på markedet. Jeg gav 149 kr for pindende med beholder og 99 kr for lyset, som har en brænde tid på 50 timer. Ikke dårligt. De er en oplagt gave idé her til jul, synes jeg. Rituals kan kun fåes i Magasin, men så er det jo også heldigt at Magasin har en webshop lige her, hvor de kan købes.



Follow me on Bloglovin'

lørdag den 26. november 2011

Julebal i Aarhus

Fredag blev julen officielt skudt i gang i Aarhus' gader. Klokken 18 begyndte den helt store juleparade, som gik byen rundt, alt imens at stjernetæppet over strøget blev tændt og juleboderne på Clemensbro fyrede op for brændte mandler og glögg. Uhm. Duften af jul :) Jeg lokkede Kirstine med derned for at snuse lidt julestemning ind. Hun blev hurtigt glad, da hun fik karameller af nogle nisse-børn. Succes!









Jeg synes Aarhus er utrolig hyggelig ved juletid med dens fine udsmykning, alle lysene og stemningen. Helt klart min yndlings!

Er i klar til jul?


Follow me on Bloglovin'

Follow this blog with bloglovin

Follow nannajenner