Viser opslag med etiketten sjov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sjov. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2011

Juleaften


I de sidste mange år, har julen egentlig ikke været noget jeg sådan særligt så frem til. Jo jo, det er da absolut hyggeligt og sådan, men jeg er nok helt klart en mere 'nytårs aften kinda gal'. Men i år, DER har jeg glædet mig! Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi jeg for engang skyld også havde juleferie fra mit studie?

Eftersom mine forældre er skilt har jeg holdt juleaften på et hav af forskellige måder. Forskellige sange, forskellig julepynt, forskellig menu osv. Så det der med, at man har sin egen lille idé om hvad 'den rigtige jul er', den besidder jeg ikke så hårdt. Til gengæld er der én ting jeg altid holder fast i, uanset hvor jeg er i landet og med hvem; jeg går i kirke juleaftensdag. Det skal bare være der, synes jeg. At sidde der i kirken og synge julesange, høre jule evangeliet for 117 gang og lige indsnuse lidt af den der særlige stemning, som er i en kirke. Mmm. SÅ er det jul. For mig altså.

I år var jeg med min mor i Aarhus Domkirke hos Ærkebiskop Kjeld Holm. Og vi fik fint besøg, siger jeg jer! Hele den royale familie dukkede op og storetorv var fyldt med nysgerrige mennesker. Som den pixi-papparazzi jeg nu engang er, ku' jeg da heller ikke dy mig for at smugfotografere den kongelige familie. Man er vel lidt nationalistisk, ikk?




Så kan jeg da ihvertfald huske julen 2011, for dengang jeg sagde 'God Jul Deres Majestæt' til dronningen.

Kirken var fuldstændig proppet med mennesker, så vi endte med at sidde helt oppe ved nadver bænken. Lige foran biskoppen. Kirkelig første parket, kan man vel kalde det. Men det skabte egentlig nogle problemer. For hvordan er det nu liiige etiketten er i sådan en kirke? Især når man skal rejse sig op hele tiden, når præsten prædiker, og man står lige 30 cm fra ham. Skal man så stå lige med fjæset op i manden? Eller skal man vende røven til biskoppen? Hvad er mest høfligt i sådan en situation?


Som i kan se vendte biskoppen ryggen mod mig et par gange. Så jeg valgte at gøre det samme. Tænkte, så stod vi sku' lige. Det gav mig så denne her udsigt:


Som i kan se betød det så, at alle andre i Aarhus Domkirke sad og havde ansigtsretning mod mig. Og det var egentlig også lidt underligt. For de gad jo ikke kigge på mig, de ville hellere se på biskoppen. Men biskoppen er altså en meget lille mand, så det var faktisk ret svært ikke at skygge for hele kirkens udsigt. Så det endte med at jeg stod og dansede lidt frem og tilbage. Bare for ligesom at gøre alle glade. Så sad du tilfældigvis i Aarhus Domkirke juleaften, og så en høj blondine stå og dreje lidt rundt om sig selv oppe ved alteret, så var det altså mig!

Jeg håber i øvrigt at i alle sammen har haft jer en rigtig dejlig jul :)


Follow me on Bloglovin'

mandag den 19. december 2011

Julefest med Undervisningsministeren

I fredags tog jeg jo den lange vej til vores store hovedstad, for at optræde til Undervisningsministeriets julefrokost. Hvilket jeg havde været ret så spændt på. For er de mon bare nogle tørre kiks, i jakkesæt, derovre i departementet? Det skulle heldigvis vise sig at være en fest!

Først var der videoblog fra tidligere minister Bertel Haarder, der ønskede god jul, og forsikrede, at han nok skulle vende stærkt tilbage på posten. Dernæst var der tale og fællessang (jo jo, sku'!) ledsaget af nuværende undervisningsminister Christine Antorini. Hun havde selv skrevet den, sangen. Eller som hun sagde: teksten ville nok få 02 på skalaen, men indholdet derimod var lige til en 12'er!

Så spillede vi ellers op til dans med Funkarella, og her kan jeg så afsløre, at selv embedsmænd kan finde ud af at skråle med på I Will Survive på en god aften og moonwalke til gamle Michael Jackson hits. Fedt :)

Bagefter tog vi med videre til deres after party, hvor Rosa Lux var hyret som DJ og der var fri bar for alle pengene. Win! Her var festen lagt sammen med flere departementer og ministerier, og det var altså en rimelig spøjs oplevelse, at se spindoktorere og andre godtfolk fra de høje samfundslag kaste shots i svælget og danse til Medina. Men en fest - det var det!

Her følger lidt billedespam:

1. Rosa Lux giver den gas bag pulten. Rosa Lux har lavet sangen "Min Klub" sammen med Alberte, og af en eller anden mærkelig årsag troede folk, at jeg var Albertes datter. Øh...nej?!



2. Glade embedsmænd og koner på dansegulvet.


3. Min glæde var ekstatisk, da jeg fandt barens sejeste mixer: Frem Klar Cola! Så bliver det altså ikke mere old-school.


 4. Glad Nanna på dansegulvet.


5. Mere glad Nanna.
 


7.  Roadtrip på vejen hjem mod Aarhus igen. Dagen derpå. Med en reperationsbajer i hånden, cheddar oste chips, skyfri himmel og solskin lige ud af motorvejen. Fik helt forårsfornemmelse og pixi-lykke i maven.






Follow me on Bloglovin'

onsdag den 7. december 2011

Dagens look: Einstein

Bloggen ligger lidt øde i tiden, men det er altså fordi jeg som hårdt kæmpende studerende er ved at nedskrible en bachelor. Det lyder ih og åh så klogt, det der med at kunne sige: 'jeg er ved at skrive en bachelor på uni'. I virkeligheden føler jeg mig bare som en indelukket nørd, med fedtet hår og nul makeup, der forsøger ikke at overspringshandle ved at gå på Facebook. Hmm.

I den anledning har jeg derfor i dag gået all in på det intellektuelle look. På jeg præsentere: Einstein Nanna!





Follow me on Bloglovin'

fredag den 2. december 2011

90'er Generationen

Selvom jeg efterhånden er blevet en gammel kone (hold nu op venner, 24 år er altså ret tæt på et kvart århundrede), så må man gerne holde fast i dét, som gør én til generation-something-special. Og hvis der er noget som er sejt og hipt og 2-cool-4-school, så er det i guder at være fra 90'erne. Man skal bare lige huske at udnytte det!

Men Nanna, ved alle ikke hvem Ib er fra Lågen i Bogen, og den der Nissebanden, som er på vej til Grønland, er den ikke også bare herre gammel?! Den bliver jo genudsendt på DR i år!

Jo. Det har du faktisk fuldstændig korrekt i. Du kære læser. Men hvor sejt er det ikk', at ku' nikke genkendende til (og nu nævner jeg bare i flæng): Tom & Tim, Krummerne, Hugo på TV2, Os det' bar' Os', Aqua, Mummitroldende, Bjørnen i det blå hus, Sigurds Bjørnetime, Blypperne, Trolderik, Hvaffor' en hånd, Bubbibjørnene, Luftens helte, Pyrus, Løvernes Konge og alle de andre seje Disney venner.

Hvis du bare kan genkende halvdelen af tema'erne i denne her video, så er du dælme et sejt 90'er barn!






Follow me on Bloglovin'

mandag den 28. november 2011

Swinging Saturday


Lørdag var en lang og hård, men også helt ufattelig dejlig dag.

Den startede klokken møg hamrende tidligt med Funkarella drengene, hvor vi skulle øve nye numre op til vores koncert på Bridgewater. Justin here we come! (og her mener jeg altså Timberlake, og ikke Bieber. Bare for en god ordens skyld)




Efter nogle timers svedig musik, blev jeg kørt direkte hen til Vejlby Kirke. For der skulle nemlig være bryllup. Og jeg skulle være gæst.

Det var en sand kærlighedsfest! Og jeg blev så glad på parrets vegne. Bruden og gommen har mødt hinanden på bedste eventyrvis, hvor de tilfældigvis sad ved siden af hinanden i den samme flyver. Det var kærlighed fra første blik. Eneste problem var, at hun var Brasilien og han fra Danmark. Og selvom kærlighed ikke kender nogen grænser, så gør bureaukrati desværre. De har kæmpet for at få opholdstilladelse, arbejdstilladelse og statsborgerskab, men har mødt en mur af uretfærdige regler gang på gang i begge lande. I lørdags blev denne kamp så endelig afgjort. Og kærligheden sejrede. Heldigvis. Og hvilken fest det var! Man kunne ikke undgå at blive helt lykkelig indeni, når man så hvordan de strålede. Suk. Det var så smukt.









Efter alverdens taler på både engelsk, portugisisk og dansk, samt god mad og vin, så gik turen videre for mit vedkommende. Jeg var nemlig også inviteret til min venindes fødselsdagsfest. Og det kan jeg vist roligt sige gik op i hat og briller! Temaet for festen var nemlig intet ringere end børne-fødselsdag. Så der var ballondans, stoledans og lakrids-snøre konkurrence. Også et Fætter BR spil blev taget i brug. Godt nok i alternativ shots version. But still. Og hold nu op, hvor er det skønt at blive gammel og stadig lege barn!







Da klokken slog midnat, var det jo officielt 1. søndag i advent. Derfor skulle vi da naturligvis også have juleshots. Disse bestod af følgende:


Man gør følgende:

1. Dyp en mandarin i kanel på den ene side og flormelis på den anden.
2. Skyl et shot rent vodka ned i svælget.
3. Tyg og sug i mandarinen.
4. Afslut med at spise en mandel.

Voila! Juleshot.

Det lyder måske umiddelbart virkelig mærkeligt. Hvilket det egentlig også var meningen, at det skulle være. Men det viste sig at smage decideret fremragende!

Vi endte med at tage videre i byen og danse fødderne af, men da klokken slog 3 og jeg havde været i gang i 19 timer måtte min krop og jeg alligevel kapitulere og sige tak for i aften.

Men det var absolut det hele værd :)


Follow me on Bloglovin'

fredag den 25. november 2011

Nyeste nyt: Drik dig fuld med tampon!


Så er det sku' blevet fredag! Og dermed weekend ude i lille Danmark. Som regel bliver det fejret med en øl eller to, eller måske en god flaske vin. Vodka/juice kan da også gå an. Og hvis du er én af dem, som har tænkt sig at få en lille gewissen på i dag, så skal jeg da med glæde viderebringe et lille tip indenfor netop dette område. Må jeg præsentere den nyeste trend, direkte importeret fra de unge hipsterkristne (jo jo, det ER en gruppe derovre):

VODKA TAMPON!



Det går simpelthen ud på, at man lige dypper sin tampax i et ordentlig glas vodka, så det rigtig kan suge væsken til sig. Og så stikker man den op. Yep. Du læste rigtigt.
Pointen med dette lille trick er, at alkoholen dermed bliver optaget direkte i blodbanerne og man derfor bliver kamp fuld, enormt hurtigt. De unge hipsterkristne gør det blandt andet for at undgå, at deres ånde skal lugte af alkohol, så mor og far ikke opdager hvad de liiige har gang i. Hvem sagde udspekuleret?

Hvis du tror det er noget jeg finder på, så kan du bare se hvad en søgning på vodka tampon på google viser. Det er ikke for sjov, du!

Udtrykket 'pisse fuld', kan derfor passende nu kaldes for 'fisse fuld'.

Rigtig god fredag!



Follow me on Bloglovin'

onsdag den 23. november 2011

ASOS - et designer mekka

Lad  mig først få det på det rene: jeg elsker asos.com. Jeg har handlet nogle af mine bedste kjoler gennem tiderne der og igennem mange år har det været min favorit online shop.

Når det så er sagt, så må jeg også sige, at Asos virkelig forstår at gå all in nogen gange. Og jeg mener virkelig ALL IN. De der designere, ikk? They crack me up! Hvis man har en dårlig dag, så skal man bare gå ind og lede lidt i asos' smykke afdeling og voila - så er der sku' gevinst.
Her er hvad Asos byder på, blandt andet, i øjeblikket.

Asos' designere har set Mad Men. Så Asos' designere ved, at det ultra feminine er på mode i øjeblikket. Derfor har Asos' designere selvfølgelig lavet det ultimative kvinde smykke. Må jeg præsentere - Læbestift ringen!



Ikke nok med at det er en læbestift. Det er samtidig en nuckle ring - mere rocker feminint bliver det sku' ikke. Og så kan man jo lige gå og 'lege' at man tager læbestift på, fordi den hænger lige der ved hånden. Det ser garanteret også pisse sexet ud. Mmm. Ja.

Asos har i øvrigt også en anden nuckle ring på markedet i øjeblikket. Den er også rimelig tydelig i sit budskab:

Jeg mener, det er dælme også tit jeg bare står i en situation og ikke ORKER at bevæge min mund og udspytte ord. Så er det sku' da praktisk at jeg bare kan give dem min højre hånd lige i fjæset. Talk to the hand, cause' the mouth won't talk. Bitch.

Asos' designere har også total styr på det der med at være street. Yo yo yo. For hvad er street? BLING! Men hvad er mere street? BLING PÅ TÆNDER!


Og så i guld. Selvfølgelig.

Det er heller ikke gået Asos' designere forbi, at det der med dyr er rimelig hipt. Så derfor har Asos også et væld af dyre smykker, til dig der craver at udleve din helt egen udgave af Animal Steve på kroppen.
Vi starter i den bløde ende med en hund.
Nååå. Tænker man først. Den er da egentlig meget sød, ikk? Men nej. For så prøv lige at tænke igen! Det er ikke bare en hund. Det er en GRAVHUND. Hvor bad ass cool, synes du selv lige det er, at gå rundt med Prins Henriks og Dronning Margrethes yndlings kreaturer på venstre ringe og lange finger? Nej vel? Godt så.

Men Asos' designere ved jo også godt, at det godt må være lidt råt. Og et rimelig råt dyr er jo krokodillen. Det er bare ikke super festligt, med sådan en kødæder. Så hvad gør man så? Man laver da bare en croco-fucking-cocktail-ring der siger spar to!

Helt seriøst, ikk? Jeg tror selv Nik & Jay ville være misundelige på alle de diamanter.

Men Asos' designere stopper ikke her. Næ nej, siger jeg. De går jo all in. Der skal jo også være dyr til alle slags mennesker. Også de knap så rå typer. Derfor har Asos' designere lavet noget hvad jeg vil kalde årets smykke. Intet mindre. Se selv:


Hvad er dog det på hendes hånd, tænker man først. Er det en bille? Er det en kakerlak?
Næh du. Asos' designere er vildere end det. Det er en gigantisk FISK!


Og her må jeg bøje mig i støvet for Asos' designere og deres behovsafdækning. For hånden på hjertet - hvor mange gange har du ikke lige haft tøj krise og stået og tænkt: Øv altså! Hvis jeg dog bare havde en overdimensioneret fiske ring at tage på lige nu, så ville ALT være reddet!

Og de bliver ved, Asos designerne. For de har jo også opdaget at det der med skjorter til damer ser ret så fint ud. Men hvorfor så ikke lige take it to the next level, hva? Og det har de selvfølgelig gjort. Asos' designere. Så her kommer det jeg har valgt at kalde for ko-kraven.



Den er jo totalt tyr-die-for! (tryk på den røde knap lige her)
Personligt tænker jeg, at den vil være perfekt på de dage, hvor jeg står ud af sengen og bare føler rigtig meget for at ligne en af dem fra Zulu Kvægræs. For det gør man jo tit.

Asos' designere er også godt klar over, at skelet hoveder har været det helt store i et stykke tid. Men de har også hørt rygtet om, at det er ved at være liiidt outdatet. Blevet lidt for mainstream. Derfor har Asos' designere selvfølgelig da bare opdateret deres version af skelet hovedet igen:

Her er Asos' designere jo virkelig forud for sin tid, hva? Prøv lige at SE de øreringe der!... Okay? Du kan ikke helt forstå designet?....Nå? Du synes det er lidt svært at se hvad de forestiller?
Jamen til den knap så skarpe læser kan jeg da med mit falke blik nemt fortælle dig hvad du ser på.
Det er da selvfølgelig et par skelet hoveder forklædt som påskekyllinger, mine damer og herrer!
Jo jo. Lige fikst overstrøet med et par simili-sten. Of Course.

Nogen gange kan man dog godt blive lidt i tvivl om, hvorvidt Asos' designere løber lidt tør for inspiration. Og bare springer ud i det første det bedste. Eller om der seriøst sidder nogen derude i verden, som smadder godt kunne tænke sig en halskæde med hænder. Der holder en sten.


Really? Kvæler halskæde?

Og sådan kunne jeg blive ved og ved. For Asos' designere er virkelig genier uden ende, når det angår opfindsomhed. Der er ikke den ting, det dyr, eller den kropsdel, som er for fin til Asos. Næh du.

Derfor ser jeg også enormt meget frem til næste sæson, hvor Asos' designere forhåbentligt præsentere styles som eksempelvis 'numse-ringen' eller 'dværg hamster halskæden'. Det bliver et hit!

Oh, I love you Asos!  




Follow me on Bloglovin'

mandag den 21. november 2011

Drømmekrop



Jeg har et ægte girl crush. Sådan helt misundelsesagtigt fascineret af en dame. Jo jo. Hun hedder Kenza og har en af Sveriges mest læste blogs med over 100.000 besøgende. Hver dag. De der svenskere kan altså bare et eller andet.

Ikke desto mindre er hun indbegrebet af en smuk, lækker og utrolig flot kvinde med en killer body to die for. Og selvfølgelig behøves hun ikke gøre noget særligt for den - nej nej, hun äter rask væk godis og chips i en lind strøm og går højest en tur med sin lille hund. Selvfølgelig. Sådan har gud jo oprettet verden så retfærdigt.



Jeg kunne dog også godt tænke mig sådan en drømmekrop. Jeg er dog bare godt klar over at den ikke lige dukker op ved at kaste M&M's i gabet (Sådan som jeg ellers har forsøgt mig med i de sidste par uger. Not my luck. Desværre).

Så nu har jeg altså besluttet, at jeg vil gå igang med verdens historisk set mest umulige projekt som kvinde: at blive tilfreds med min krop. Halleluja!

For ligesom at illustrere for jer, hvor hamrende laber jeg vil blive, har jeg lavet et motivationsbillede.
Prøv lige selv at se hvor godt Kenza's krop klæ´r mig!


I kan jo så passende være mine slave-piskere, der holder mig i ørene. Mine online personlige trænere.

Og som træningsguruen Chris MacDonald har udtalt i en spinningtime engang: "The more you sweat during training, the less you bleed during war". Øøøh. Jo jo Chris.

Så derfor er der vist bare at sige: sæt i gang!




Follow me on Bloglovin'

fredag den 18. november 2011

Movember


Alle snakker om det. Movember mig her, Movember mig der. Og derfor skal det selvfølgelig også omtales på nannajenner. Med på beatet, right?

Kort fortalt er det noget med at nogle stive aussie-boys sad på en bar med sand i håret og øl i maven. Det gik op for dem, at de sku' var blevet trætte af at surfe. Derfor drak de grav øl. For man kan jo ikke lave andet i Australien end at surfe. Som alle genier her i verden ved, så opstår de geniale tanker først ud på de sene nattetimer efter halvanden til fem flasker rødvin. Således beruset fik én af de australske dudes et wake up call by wonders:

Dude 1: Yo Man! Vi ska' sku' da redde verden!
Dude 2: Helt sikkert! Total god idé! Awesome!
Dude 1: Men hva' ska' vi så gøre, dude? Jeg er kun ekspert i kænguruer og våddragter.
Dude 2: Jeg ved det! Vi gror sku' da et mustache. Det er alle damer vilde med.
Dude 1: Mere awesome! Og så redder vi verden ved at....ved at...
Dude 2: Fuck it mate, det finder vi ud af senere. Gro nu det skæg for helvede!

Ideen er jo pisse god. Intet mindre. Heldigvis fandt de to australske venner ud af, at den mest dødelige form for kræft i verden, for mænd altså, er prostata kræft. Holy b'jesus! Og så forstår man jo hele det her Movember meget bedre. Jeg mener. KLUNKE KRÆFT! Det går jo virkelig ikke. Mandens bedste vens to bedste venner. No way, José. Derfor kan DU, kære læser, også være med til at redde de kære mænd fra at miste deres manddom.

Enten ved at deltage i det højt estimerede (og helt sikkert EU-godkendte) projekt "Have Sex With a Guy With a Mustache Day"fx i Aarhus lige HER (hvordan det fysiologisk lige redder mænd fra kræft er jeg ikke helt sikker på. Spørg eventuel læge).

Eller ved at donere penge til en mands kamp for at gro et skæg. Pengene går så til at støtte prostata-kræfts-forskning. Personligt har jeg valgt det sidste og sat min stemme på min favorit. Min kære ven, Morten Scriver: 


Morten er, ud over at være et helt igennem dejligt menneske, virkelig en mand der kan worke et overskæg. Og derfor har jeg doneret penge til Morten's Mustache. 
Har du også lyst til at hjælpe Morten så klik HER eller find din egen mandige moustache favorit lige HER.

Follow me on Bloglovin'

torsdag den 17. november 2011

En dag på Bissens...

Indrømmet. Jeg er måske ikke helt normal. Jeg kender ihvertfald ingen andre, der har et alter-ego, der hedder Svetlana, som de forvandler sig til i syv-hestes-branderter med urimelig dårlig engelsk accent. Retardo-blonde dot com?
Heldigvis er mine venner ikke et gram mere normale end jeg. Gudskelov! Ja, vi battler til tider om, hvem der kan få flest folk til at glo på gaden. 

Anyways, sådan en hel normal torsdag sker der selvfølgelig derfor også helt (u)normale ting herhjemme i kulissen. Derfor får i nu et lille indblik i Bissernes hverdag, part I:

Det her er hvad du kommer hjem til, efter en lang dag på studiet:


Kisser gør rent. For Kisser har dårlig hår dag. Så Kisser kan naturligvis ikke tage på studiet. Nej nej. Så Kisser går all in i stedet.  

Når du går på toilettet bagefter, bliver du i øvrigt mødt af dette:


Jo jo, mine damer og herrer! Jesu Lignelser - nu også som lokumslæsning! Det står i øvrigt i flot kontrast til forsiden på Kig Ind, hvor Demi Moore gør sig som berygtet Judas ved at knalde med Ashtons ven. Jep jep. Der er styr på både testamenterne og kendisserne her på Casa d'el Bissens.

Sidst men ikke mindst skal der jo findes nye roomies til hytten. Og når man svømmer rundt i 54 ansøgninger, hvad er så den bedste udelukkelsesmetode? Den store Dilemma Test selvfølgelig!


Dilemma 1:

Du og Nanna kommer hjem fra byen, klokken er 3, Nanna sætter sig på hug foran toilettet og begynder at knække sig. Hvad gør du?

A. Ringer 112 for du har aldrig oplevet en stiv person før, og ved slet ikke hvad du skal gøre.
B. Begynder at synge Medinas sang "Det er synd for dig". For du kan bare ikke lade være.
C. Stiller dig hen til hende og knækker dig over kors i ren sympati.


Dilemma 2:

Kirstine er blevet overbevist om, at det vil være en super god idé at lade sig optage i en kristen sekt. 
Hvad gør du?

A. Taler med hende om, hvad det går ud på - og ender med også selv at melde dig ind.
B. Med dine skills får du hende talt fra det - og får samtidig hende overtalt til at få en tattoo af Tintin.
C. Danser for hende i håb om at dine bryster (og eventuel nalvepiercing) vil tale sandheden for hende. 


Jeg er helt sikker på at vi finder de perfekte nye lejere nu.




Follow me on Bloglovin'

Follow this blog with bloglovin

Follow nannajenner